Den almindelige daglige rengøring er kernekompetencen i vores virksomhed og vi er ikke i tvivl når vi siger at vores navn signalerer vores kvalitetsniveau. Vi fejer ikke noget ind under gulvtæppet - vi fejer det op!
Med over 30 års erfaring har vi et solidt fagligt grundlag og det gør os i stand til at sammensætte den optimale løsning for netop din virksomhed.
Hos Top-Rengøring har du, i det omfang du ønsker det, indflydelse på planlægningen af din rengøring. Det betyder at du selv kan vælge hvornår den skal udføres, med hvilket interval og med hvilken grundighed. Vi sælger ikke standardløsninger, for du er ikke en standardkunde.
Vores mest værdifulde aktiver er vores medarbejdere. I Top-Rengøring arbejder vi derfor aktivt for at fastholde, motivere og videreuddanne vores personale så vi skaber de bedste forudsætninger for vores høje serviceniveau. Flad ledelsesstil og en høj grad af medindflydelse giver glade, motiverede og effektive medarbejdere der giver en god stemning på arbejdsstedet og en god dialog med ledelsen.
Rengøringsbranchen er en væsentlig spiller i forhold til det globale miljø. Den har historisk set haft et relativt stort forbrug af rengøringsmidler og kemikalier og spiller derfor en væsentlig rolle i den miljøbelastning som rengøring har på vores fælles natur. Derfor mener vi i Top-Rengøring også, at det er vigtigt at vi som virksomhed lever op til et fælles ansvar. Vi anvender stort set kun svanemærkede produkter. Det betyder, at vores rengøring ikke blot er omhyggelig - den er også nænsom i forhold til miljøet. Det tror vi på skaber et sundt indeklima og et godt omdømme som igen er med til at fremme trivsel og arbejdsglæde.